Patienter og pårørende

Helbredsoplysninger

Denne vejledning knytter sig til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Bestemmelserne i patientretsstillingsloven (lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling) har til formål at sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Loven indeholder bl.a. regler om sundhedspersoners pligt til at give information og indhente samtykke til behandling mv. og om betingelserne for sundhedspersoners videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling eller til andre formål.

Alle ansatte på Specialistklinikken har tavshedspligt om din lidelse/sygdom og personlige forhold. Personalets tavshedspligt gælder også, hvis man ikke længere er ansat på klinikken.

Personalet videregiver kun oplysninger, når det er nødvendigt for din behandling, eksempelvis til en sundhedsperson, hvis denne skal følge op på behandlingen. Normalt sendes et udskrivningsbrev med et resumé af dit behandlingsforløb til den sundhedsperson eller instans, der har henvist dig.

Hvis du ikke ønsker, at klinikken videregiver oplysninger om dig til andre sundhedspersoner eller myndigheder, beder vi dig give personalet besked.

Risiko for komplikationer og bivirkninger

Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger, jf. lovens § 7, stk. 4, 2. pkt.

Det er ikke muligt entydigt at fastsætte, i hvilket omfang sundhedspersonen har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det må vurderes i forhold til sygdommens alvor, og til, hvad man forventer at opnå ved den påtænkte undersøgelse/behandling.

Som udgangspunkt skal sundhedspersonen vurdere, om der er tale om:

1) alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv.

2) alvorlige og sjældent forekommende

3) bagatelagtige og ofte forekommende eller

4) bagatelagtige og sjældent forekommende.

På grundlag af en sundhedsfaglig vurdering skal der i tilfælde 1) altid informeres. I tilfælde 2) og 3) skal der ofte informeres og i tilfælde 4) er det som udgangspunkt ikke påkrævet at informere.

De nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Videregivelse med samtykke

Normalt vil det være sådan, at patienten samtykker i, at sundhedspersonen videregiver oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold af hensyn til, at patienten får den bedst mulige behandling. Dette gælder også oplysninger om andre rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som kan være en forudsætning for at hjælpe patienten bedst muligt.

Det skal understreges, at sundhedspersonen altid med patientens samtykke kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten, jf. lovens § 24, stk.1.

Rygepolitik

Specialistklinikken ønsker at være en røgfri arbejdsplads. Med udgangspunkt i gældende lovgivning, virksomhedens arbejdsmiljø- og sundhedspolitik og det overordnede værdigrundlag er der udarbejdet en rygepolitik, som er gældende for medarbejdere og patienter/pårørende.

Rygepolitikken er en overordnet ramme, som afspejler vores holdning til at være en røgfri arbejdsplads. Rygepolitikken har et sundhedsfagligt afsæt, hvor fokus er at skabe en sund røgfri arbejdsplads, som er medvirkende til velvære og trivsel.

Samtykke til behandling

Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, jf. lovens § 6, stk. 1.

Samtykkekravet understreger patientens selvbestemmelsesret. Et samtykke til behandling (undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag mv. over for den enkelte patient, jf. lovens § 3) er patientens frivillige accept af at ville modtage en bestemt behandling. Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information. Der er tale om en dialog, hvor patient og sundhedsperson udveksler oplysninger, stiller spørgsmål og opnår enighed om, hvilken behandling, der skal iværksættes. For at man kan tale om et gyldigt samtykke kræver dette, at patienten er i stand til at overskue konsekvenserne på baggrund af den givne information.

En patient kan på et hvilket som helst tidspunkt standse en behandling ved at nægte yderligere medvirken eller ved at forlange sig udskrevet, fx fra sygehus, jf. lovens § 6, stk. 2.

Oplysninger om helbredstilstand og behandlingsmuligheder omfatter alle for patienten relevante oplysninger om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og behandlingsmuligheder, prognoser, risici, bivirkninger, komplikationer, herunder senfølger, mulighed for pleje osv. Sundhedspersonen skal informere om eventuelle andre fagligt ligeværdige behandlingsmuligheder.

Videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling af patienter

Patienter har krav på, at sundhedspersonale m. fl. iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold samt andre fortrolige oplysninger. Det er således en fundamental regel, at de oplysninger, en patient betror en sundhedsperson, bliver mellem patienten og den pågældende sundhedsperson og ikke videregives til uvedkommende. Patienten har et krav på beskyttelse af sit privatliv. Tavshedspligten er også en afgørende forudsætning for, at der kan etableres et tillidsforhold til sundhedspersonen. Tillidsforholdet er nødvendigt både af hensyn til patientens behandling og for at sikre en tilstrækkelig tiltro til og respekt for sundhedspersonerne, og dermed også for at skabe en tillid i befolkningen til sundhedsvæsenet.

I patientretsstillingsloven er tavshedspligten nu også udformet som en egentlig patientrettighed forstået både som en ret til at kræve fortrolighed fra sundhedspersonens side og som en ret til at bestemme over helbredsoplysninger.

Klageadgang

Du kan klage, hvis du mener, at tavshedspligten vedrørende dig ikke er blevet overholdt.

Du kan vælge mellem at klage over behandlingsstedet til Patientombuddet eller over konkrete sundhedspersoner til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Du skal klage skriftligt til Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn inden 2 år efter, at du er blevet bekendt med forholdet eller burde være blevet det, dog senest 5 år efter forholdet fandt sted.

Med NemID kan du klage elektronisk. Der findes også et klageskema, som du kan udskrive, udfylde og sende med post til Patientombuddet. Klageskemaerne kan bruges både til Patientombuddet og til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn skal også sendes til Patientombuddet.

Patienter og pårørende

Helbredsoplysninger

Risiko for komplikationer og bivirkninger

Videregivelse med samtykke

Rygepolitik

Samtykke til behandling

Videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling af patienter

Klageadgang

Brug for mere information? Ring til os på +45 88 80 23 28

SPECIALISTKLINIKKEN FOR TANDREGULERING

Klinikken

Patientinformation

Kontakt os

INFORMATION OM BETALING

PRIVATE PATIENTER

FORSIKRINGSPATIENTER

PATIENTER HENVIST FRA DET OFFENTLIGE

Immaterielle rettigheder